Den Blå Planet
Den Blå Planet, Danmarks Akvarium er Nordeuropas største akvarium med syv millioner liter vand – og tilbyder en unik oplevelse for børn og voksne.
Med Den Blå Planet har Danmark igen fået et nationalt akvarium i verdenseliten og et arkitektonisk vartegn. Den Blå Planet har vand på alle sider og skal give de besøgende en fornemmelse af at være under havets overflade. Byggeriet består af fem “arme”, der går ud fra centrum. Det gør, at gæsterne selv kan bestemme deres rute rundt i akvariet for at se de eksotiske væsener under vand.
Oceantanken, Koralrevet og Afrikas øer
Oceantanken er det største af alle akvarier i Den Blå Planet. Her kan du se hammerhajer svømme side om side med rokker og mystiske muræner i fire millioner liter azurblå saltvand.
Koralrevet i et kæmpe akvarium, der viser de smukke, farvestrålende fisk og andre dyr, der lever af og i korallerne. Fem store akvarier viser det mangfoldige liv i Afrikas tre største søer: Victoria, Tanganyika og Malawi. De flotte akvarier viser livet både over og under vandet. Udover de mange farverige fisk kan man se dværgkrokodiller og smukke fugle.
Energisparende i Den Blå Planet
Akvariet er udstyret med lavenergiruder og havvandskøling, der har til formål at reducere energiforbruget i Den Blå Planet, der skal køre døgnet rundt.

Amager Strandpark
Kun 5 km fra centrum ligger Københavns største strand, Amager Strandpark. Her kan…
maj 01, 2018
Christianshavn
Christianshavn er et fantastisk sted at være om sommeren. Det er tæt på…
maj 01, 2018