fbpx

Christiania

christiania

Christiania er en hippiefristad midt i København, og uden tvivl én af Danmarks største turistattraktioner.

Christiania er en by i byen og faktisk en af Københavns største og mest besøgte attraktioner. Fristaden, eller bare Staden, som området også kaldes blev etableret i 1971, da såkaldte slumstormere besatte det gamle militærområde og de tilhørende bygninger.

Christiania er altid et besøg værd. Her kan du slentre en tur og opleve alternativ levevis og arkitektur, se på farverige vægmalerier og spøjse skulpturer, shoppe i de små boder eller besøge en af områdets cafeer og spisesteder og nyde en kold øl, en kop kaffe eller et måltid mad. Der er også tit koncerter og andre kulturelle tilbud på Christiania, og kommer du til København i december, må du absolut ikke snyde dig selv for et besøg på Christianias eksotiske og meget stemningsfulde julemarked. Sommeren igennem er der faste rundture på Christiania, hvor en af fristadens faste beboere guider rundt.

Christiania er en hippiefristad midt i København, og uden tvivl én af Danmarks største turistattraktioner.

Det kontroversielle område er elsket af mange, men har været omdrejningspunkt for heftig debat på grund af beboernes frisindede forhold til hash, og en række uheldige voldelige optrin på området.

Christianias historie strækker sig helt tilbage til 1971, hvor en gruppe slumstormere klippede hul i hegnet til Bådsmandstræde Kaserne. Og hurtigt blev fristaden kendt for Pusher Street.

I dag bor mange af de oprindelige indbyggere stadig i den kollektivt styrede landsby, og området har da også en umiskendelig 70’er aura. Der bor omkring 1000 mennesker fast på Christiania, og hvert år besøges fristaden af cirka en halv million gæster.

Tipier og bananhuse

Kreative selvbyggerhuse i alskens former og farver er strøet med gavmild hånd over hele området, og du kan finde flere økologiske spisesteder. Værksteder, gallerier og spillesteder byder inden for til alternative, kulturelle oplevelser og indkøbsmuligheder. Fristaden er smukt beliggende langs voldene og du kan gå en fin tur langs fristadens yderområder.

Christianitterne har selv vedtaget regler, som de af sikkerhedsmæssige årsager opfordrer besøgende til at overholde: De fraråder gæster at fotografere, løbe og tale i mobiltelefon på området, især i og omkring Pusher Street.

 

SØNDAGSKONCERTER 2018.

Del mit blogindlæg på: